Posten har været her. I pakken er en lille lommebog om forandringer, som jeg har bestilt til min søn som flyttehjemmefragave. Men pakken indeholder mere end det bestilte. Det gemmer sig endnu en bog – til en lektor ved RUC – kan jeg se på følgesedlen.
Den hedder “Bærmispel” og handler om “Overflod og gensidighed i den naturlige verden”. På forsiden er der tegninger af nogle bær 🍓🫐🍒 Jeg smiler over sammefaldet. I øjeblikket plukker jeg dagligt rigtig mange bær i min have og får hyben fra moder natur – plukket af min mor. Og allerede før jeg forsigtigt åbner bogen og læser på omslaget, hvad den handler om, så ved jeg intuitivt, at dette er en “gave til mig”. Ikke bogen – den var jo til hende på RUC – men den er tilfældigvis sendt til mig – ved en fejl – fordi jeg skal noget med budskabet. Det føles som altid som en rislen ned af rygsøjlen og en let forundrende energi i kroppen, når tilfældigheder føles meningsfulde – uden umiddelbar logisk sammenhæng!
Jeg skriver til forlaget, at jeg har modtaget denne bog ved en fejl, og at jeg gerne sender den til RUC-lektoren, hvis de sender mig en post-label med hends adresse. Jeg pakker den tilbage i pakken og mens jeg venter på post-lablen, så ser jeg, at jeg kan låne den på det lokale biblioteket. Der går 10 mintter og så skriver Ida fra forlaget, at jeg bare kan beholde den. Det var deres “fejl”. Og så kan jeg endnu engang åbne bogpakken. Denne gang til mig selv og jeg smiler imens. Bogen – har jeg siden opdaget – handler om Gave-økonomi 🙂
Og den lille fine bog laver skønne analoger til, hvordan vi som mennesker – med udgangspunkt i den bæredygtige måde planeter, træer, blomster, bier, fugle og bærbuske sameksisterer på – kunne inspireres til en mere bæredygtig økonomi og sameksistens – end den globale markedsøkonomiens udpinenede, konkurrenrende og grådige kredsløb.
Vi ved jo godt, at det er et fundamentet i mange naturreligioner, at man deles og deler ud. Man kan ikke fryse bærene, så man deler ud. “De opbevares bedst i min broders mave” citerer forfatteren indianerne og her åbner den næste dimenssion af Gave-økonomien sig for mig:
Den er relationel – ikke materiel! Det giver gode følelser. Det giver god energi. Det giver god karma. Det giver tilknytning. Det skaber overlevelse. Det danner relationer – AT DELES 💞
Og vi har gennem de sidste årtier være vidne til, at der skabes nye bær(e)dygtige organisationer, hvor konkurrence ikke er drivkraften. Det er samarbejdet. Det er sharing is caring. Det er blevet moderne at dele, at genbruge, at give videre. Man bliver hyret til at gøre det, man er bedst til og lader andre om det, de er bedst til. Man er styret mindre af frygt for sin egen konkurrenceevne og styret mere af tillid til individets unikke bidrag til fællesskabet. Og man er fokuseret på at bruge det – der er – og ikke på at overprocducere 🌍♻️
Tænk bare på YouTube, Genbrugsbutikker, Google, Delebilsordninger, Velfærdssamfund osv. De var fællesskabsdrevet – før det blev kapitaliseret!
Men balancen er svær for os mennesker. For vi bliver bange! Der er naturen ikke. Når mennesker bliver bange, så bliver vi egoisktise og rager til os og forsøger at bevise vores værd og bygge vores eget “lager” op. Og det er præcis præmissen for Gave-økonimiens succes: At vi mennesker genlærer af naturens tillid til “fællesskabet”. Solen, jorden, fuglene, bierne, vandet, bærbusken er ikke optaget af andet end at få det hele til at blive en win win sag. Det de giver og det de tager – giver dem selv OG andre liv. Gensidighedens tanken er vigtig – omend sikkert helt ubevidst!
Jeg morer mig stille gennem bogens sider over samfaldet mellem bær-analogen og ordet bær(e)dygtig og forstår efterhånden forfatteren Robin Wall Kimmerers analoger. Essensen af Gaveøkonomi er fællesskab og gensidighed. Alle gør noget til gavn for fællesskabet og fællesskabet deler overfloden og individet erkender – meget vigtigt – at dette er en forudsætning for egen overlevelse.
Gave-økonomi skal ikke forståes som Plan-økonomi (den socialistsk statsstyrede økonomi) – men som en tredje vej. Den fordrer dog, at vi mennesker får has på vores ragen til os, vores grådighed og frygt for ikke at overleve. Gaveøkonomien handler om at se os selv som en del af et naturligt, gensidigt og bæredygtigt fællesskab.
Ligesom bærbusken, der engang var et frø, der kom ud af de fulge, der spiste sidste års bær. Fuglenes maver forbereder frøene til at spirre i jorden, når de lander på den igen. Derefter tager solen, regnen, jorden og bierne over – og vupti – året efter er der igen bær. Fremelsket at naturens simple visdom, som intet mennesker kan gøre andet end at forsøge at efterligne – eller drive rovdrift på. Når vi høster bær til os selv, så er der som regel så rigeligt, at der er både til venners og families (maver) og til fryseren til vinteres smoothier. Naturen er fyldt med overskud og gavmildhed. Og pointen er, at vi kan forsøge at bevæge os i en mere bæredygtig retning – ind i små skridt i retning af gaveøkonomi. Og gaver kan jo være alt fra bær til kompetencer. Det handler om at bidrage med det, man kan – uden at (ud)slute sig selv og andre. Det handler om at turde knytte sig gennem at modtaget og give “gaver”.
Og bogen. Den skal selvfølgelig videre. Jeg fik ikke brug for at låne den på det offentlige bibliotek. Netop biblioteket fremhæves sjovt nok i bogen som et glimrende eksempel på, hvordan gaveøkonomien kan tage sig ud. Hvorfor fælde (flere) træer i verden, for at skabe flere nye eksempler af en bog, når der er rigeligt, vi kan deles om – på biblioteket eller i de små boglader, der skyder op i små samfund. Jeg har allerede lovet, at bogen vandrer videre til andre. Den – og mine små blyantsunderstregninger, -hjerter og -udråbstegn, er sammen med dette indlæg ment som en gave. En refleksion. En gave – vi kan deles om 🎁 💞
For det ender med at blive pointen i denne fine lille bog. At det er gennem den gensidige menneskelige kontakt vi vokser, lever og skaber overflod. Bærene er blot et lille middel til at blive rigtig mæt i livet. Det gavmilde fællesskab er hovedmåltidet!