Menu Luk

Hvor længe vil du lide?

“Hvor længe vil du lide?”

Det spørgsmål rungede for nogle år siden i undervisningslokalet på min psykoterapeutiske uddannelse.

Det var en af mine undervisereder stillede dette spørgsmål.

Hun forsatte:
“Har I besluttet jer for,

  • Hvor længe I vil gå, før I beder om hjælp?”
  • Hvad I gør, hvis I ingen vegne kommer med jeres egen værkstøjskasse?”
  • Hvor længe I vil lide i stedet for at være glade, lykkelige og fyldt med energi?”
Den dag traf jeg et valg.
Der går nu max 2 dage før jeg beder om hjælp til at komme ud af den lidelse, jeg ikke selv kan komme ud af.Det valg bunder i 3 simple årsager:
  • Jeg vil ikke spilde mit liv på lidelse!
  • Det smitter af på mit humør, min familie, mit arbejde, min energi …ja ALT.
  • Jeg ved af erfaring, at jeg er hurtigt videre, hvis jeg får den rette hjælp til at lave lidelsen om til livslæring.
For noget tid siden blev jeg kontaktet af en af mine tidligere kursister.
Hun kunne ikke sove, hun kunne ikke træffe en beslutning, hun blev ved med at ende i samme problemstilling igen og igen og havde prøvet alt hun havde lært, men det hjalp ikke.Hun vidste, at jeg tilbyder ½ times coaching via telefon/skype.
Så hun ofrede 250 kr på at få min hjælp.Det hjalp hende til at træffe beslutningerne, få styr på sine tanker og finde ro i kroppen igen.Senere skrev hun en sød mail til mig og kaldte mig for en “jord-engel” – vel fordi jeg hjalp hendes beslutning med at tage form, så hun kunne koncentrere sine tanker om nuet – ikke fremtiden eller fortiden – men træffe sine valg ud fra sin nuværende situation og sin intuition.

Lidelse er egentlig bare indsigter og læring,
vi endnu ikke selv formår at fremkalde!

Så….

Har DU besluttet dig for, hvor længe du vil lide?

Har du besluttet dig for, hvor længe du skal ligne denne blomst – fremfor den i toppen af mailen?

Siden den dag i undervisningslokalet har jeg erkendt, at det at tage en beslutning om max 2 dage handlede om:

  • Kærlighed til sig selv
  • Evnen til at passe på sig selv
  • Bevidst værdighed
  • En følelse af at fortjene et glædesfyldt liv
  • At turde tage ansvar for sit liv
  • Viljen til at investere i sin egen trivsel.
  • Det faktum, at energi smitter (god, som dårlig)
  • At det at bede om hjælp er en styrke – ikke en svaghed
  • At det kræver et farvel til offerrollen og “det er synd for mig-følelsen”
Der er ALTID en løsning på dine lidelser!Hvad plejer at virke for dig?
Prøv først med det!Er du helt i vildrede og intet dur, så kan jeg anbefale mine to bedste tips:Mediter eller Få hjælp !(om ikke så længe så kan du få BÅDE min hjælp OG meditere i den App, jeg er ved at udvikle med et par skønne folk)