Menu Luk

Da jeg fik taget hånd om dødsangsten….

Da jeg fik taget hånd om dødsangsten, skete der en meget overraskende forandring inde i mig…..

Jeg har længe vidst,
at der var et gammelt traume,
jeg var nødt til at tage hånd om.

Det sad efter godt 20 år stadig dybt i mit nervesystem
og sendte stress og angst rundt i kroppen.

Det sad også som et piskesmæld mellem skulderbladene
som trods diverse former for manuel terapi
er blevet ved med at drille.

Jeg ved udfra min professionelle erfaring,
at når en fysisk smerte/lidelse ikke vil slippe,
så ligger der et dybere følelsesmæssigt lag under.
Først når dét forløses, forsvinder smerten.

Jeg vidste også,
at det ville kræve mod
at jeg skulle genopleve traumet
at jeg igen skulle føle smerte,
at jeg ikke kunne trække vejret,
at jeg var ved at

Så jeg udsatte og udsatte….
Smerte, stress, angst blev en måde at være i verden på.
Jeg vænnede mig til det.
Jeg tænkte ligefrem, at det hørte med til min særlige sensitive personlighed.
Sådan var det åbentbart, at være mig.

Lige indtil den dag….
Jeg var klar
Træt af at lide
Fandt modet og viljen
og havde fundet den rette terapeut.

Jeg fik en sessions hypnoterapi….
og intet har siden været det samme.

Jeg er ikke bange for at dø.
Jeg er ikke bange for at miste.
Jeg er ikke stresset.

Jeg er derimod rolig.
Forbundet til mig selv
Min opmærksomhed er i nuet
Min jordforbindelse dyb
Og jeg har for første gang fred med livet.

Ingen smerter
Ingen piskesmæld, der driller
Ingen “det skal jeg nå inden jeg dør” tanker
Ingen panik følelser
Ingen frygt, når jeg ser nyheder

Bare RO, NÆRVÆR, klart FOKUS, dyb TILFREDSHED og OVERSKUD til min familie.

Jeg opdagede i hypnoterapien…
At jeg faktisk havde været uhyggelig tæt på,
at brække ryggen
at dø af iltmangel
at jeg faktisk fik et blackout
og havde en nærdødsoplevelse.

Da jeg jo er et stolt menneske,
så bed jeg blot tænderne sammen dengang
og knoklede på med livet.

Jeg skulle jo nå ALT inden jeg skulle herfra,
så brugte energien i dødsangsten som motivation til
at skynde mig at leve livet fuldt ud.

Men jeg levede ved siden af mig selv!
Det gjorde ondt!

Da det havde gjort ondt længe nok…
Besluttede jeg mig for at handle på min intuition
Fik taget hånd om den følelsesmæssige oplevelse.
At være ved at dø som 21 årig.

Og så smeltede isbjerget i mig. 
Impulserne fra dødsangsten har fortaget sig.
Min følelse af, hvem jeg ER har ændret sig radikalt.
Og min energi og min udstråling er af flere blevet bemærket som ændret.

Mit chokerede hjerte, har fået ro!
Jeg føler mig genfødt
Min (livs)energi kommer et andet sted fra
og spirer stille og roligt frem under sneen.Jeg er et stolt menneske…
og er stolt over at jeg (endelig) fik åbnet mig for livet og fundet modet til at nyde det, indtil det slutter i sin nuværende form.