Jeg overskred min grænse SÅ meget her i efterårsferien…
…og nu her bagefter, så går det op for mig, at jeg gjorde det uden at blive bange – angst – fyldt med frygthormoner.
Jeg skylder min mand en kæmpe TAK!
og han sagde jo de gyldne ord:
“Anne, det har nok en dybere mening!!”
Det var nu ikke ligefrem med den “hat” på, jeg modtog beskeden.
Jeg tror, jeg ulmede en time på den “dårlige nyhed”
Der røg mange usagte bandeord gennem luften den eftermiddag…
….både på dansk og hollandsk…
Så heldig er jeg nemlig….
….at kunne fortsætte på hollandsk, når de danske bandeord slipper op.
Han kender mig godt!
Min mand!
Han ved, når jeg skyder med usagte ord.
Han mærker det instinktivt…
og værner sig (helt forståeligt)….
Jeg trak vejret dybt den eftermiddag…..
…mens jeg skød lydløst med skarpt.
og genkendte følelsen af DILEMMA…
ENTEN konfronterer du din frygt (som alt på bedste synkronske vis i øjeblikket peger på, du skal gøre)
ELLER også så giver du efter for vanen / det velkendte / det trygge
Jeg tror det var mellem vejrtrækning 11 og 21 at jeg traf beslutningen…
…og handlede i et MÅLRETTET langt flow.
Nej, ikke mod min mand!
Ham havde jeg for længst fundet en skjult taknemmelighed for nede i dybet af min mavefornemmelse.
Han havde jo pokkers ret!
Det, der skete havde en dybere mening.
Det var mere i forhold til nogle lavpraktiske ting:
Hvor vi skulle bo i Holland i efterårsferien?
Hvordan jeg skulle fragte ungerne og jeg 800 km ned gennem Europa uden vores vanlige chauffør?
Hvem skulle være stewardesse undervejs?
Hvordan skulle jeg, der ikke er pjattet med at tage ansvar for sådan et livsfarligt transportmiddel som en bil, dog nogensinde turde køre alene i 8 ½ time med vores 3 guldklumper?
Det tog 1 sekundet at træffe beslutningen!!
(og det var sådan cirka sådan her det mentalt så ud i mit hoved)
“Face you fear!!” (lød et intuitivt ekko af et citat)
Jeg gør det sk’! (svarede modet og rebellen)
Og så skal jeg ellers love for at frygten blev vendt til et mega positivt drive og siden har jeg ikke skænket det en tanke – at jeg IKKE kunne køre 800 km /8 ½ time til Holland og besøge familien som aftalt – og retur underforstået!
Selvfølgelig kunne jeg det!
Jeg gjorde det bare!
og nu sidder jeg tilbage med 1600 km og 17 timers solokørsel på bagen – og kan ikke få armenen ned!!
Hun fik ret!
Hende underviseren der sagde:
“I angsten ligger en skjult power gemt!”
Han fik ret (min mand altså)!
Der var en dybere mening med, at han glemte og for sent fik spurgt om efterårsferie på sit arbejde!!
Jeg skulle mærke min egen power –
der lå skjult i en selvindbildt frygt!!
Bandeordene, vreden, irritationen og skuffelsen var blot følelser, der gav energi og mod til rejsen <3
Kender du det – at der ligger en skjult power i din frygt?
Ellers lad os finde den sammen.