Menu Luk

Om at flette til flow…

Du tror sikkert, det er løgn.

At evne til at regulere sin egen energi afsløres i forbruget af bremselygter (og -skiver i øvrigt)

At den menneskelige evne til at indgå i flow afslører sig hen over de hvide striber på motorvejen!!

At kampen mellem ego og karma udspiller sig midt i køkulturen…

 

Men det er intet mindre end sandt!

Efter 1600 km på danske, tyske og hollandske motorveje er jeg helt sikker!

 

Men vi skal længere tilbage…

….til sommeren i 2001…..

 

Der var lige så varmt som hos bageren i lokalet.

“Wie is einde van de beurt?”

“Sådan spørg man, når man kommer ind til bageren, grønthandleren, lægen osv…”

Det er min lærer på mit 3 ugers intensive hollandske sommersprogkursus, der taler.

(….og lige til info, så betyder det: “Hvem er sidst i køen?”)

 

Jeg tænker i mit stille sind på nummerautomaten i Føtex i Danmark.

Det er da meget nemmere!!

 

“Også kan man slå en lille sludder af med de andre (fremmede) mennesker, mens man står i køen….om vejret, hvordan det går, om dit og dat” – hun fortsætter ufortrødent sin sproglige og nu også kulturelle undervisning.

 

Smal talk – med fremmede mennesker – om vejret!

Ej det er simpelthen for overfladisk til mig!!

Lad mig hellere få en gul lap med nummer på, så jeg er fri for at stille en “solen skinner nok i dag” smilende facade op, tænkte jeg.

 

Jeg husker helt tydeligt denne lektion i hollandsk køkultur.

 

….og faktisk skulle jeg komme til at holde mere af “Wie is einde van de beurt?” end de gule føtex-nummerlapper.

 

De kan nemlig noget de hollændere!

Jeg har boet der, stået kø, arbejdet og kørt på motorvejene dernede i 3 år

De kan sprede god energi og skabe flow, mens de står/sidder/kører i kø!!

…og det når ikke de gule kø-sedler til sokkeholderne

Tværtimod!!!

 

De (hollænderne) benytter ventertiden til at udveksle mellemmenneskelig energi.

Solen, vejret og smaltalken (gik det efterhånende op for mig) er blot kamuflage.

Men smilene, venligheden og kontakten er ægte.

Der er ingen snyden foran i køen

Det går retfærdigt til – uden hjælp fra de gule kø-sedler

Ingen prøver at snyde foran.

Heller ikke selvom en ny ekspedient kommer til.

Det ville være helt uacceptabelt.

Det ville være dårligt karma.

Køen havde jo sin usynlige rækkefølge.

Illumineret af hensyntagen og fællesskab.

imens der udveksles lidt mellemmenneskelige smaltalk-energi!!

Opløftende energi – vel at bemærke.

(ikke den energi, der opstår, når kasse 6 åbner og bagerste mand skynder sig derhen. Det er jo ikke at flette i flow. Det er at flette ego)

 

Jeg skylder dig endnu at afsløre min trafikale /psykologiske observationer ned gennem Nordeuropa.

I ganske grove og generaliserende træk, men dog med tydelig forskel.

 

Tyskland: Et slaraffenland mellem liberal fart og streng fartbegrænsning giver en kørekultur (energikultur) af meget gas og meget bremsen. Sådan en “enten eller kultur”. Tyskerne har generelt endnu ikke fundet ud af, at bilen sagtner farten helt af sig selv, hvis man slipper speederen og de finder det tilsyneladende helt ok, at sende unødige adrenalin hormoner igennem deres medbilisters blodårer, når de kommer med fuld hammer bagfra for derefter at stå med ligeså stor kraft på bremsen. Gas – bremse – gas – bremse….og massere af adrenalin og massere af Mercedes, BMW og Audi ego.

 

Holland: Det er en sand fryd at køre i dette land, hvor samkørsel og samarbejde får en helt ny dimension. Selv på 5 sporede motorveje er der kun få røde lygter, der blander sig i den hvidt lysende bilslange. Ganske enkelt fordi de fletter blødt og naturligt og regulerer farten med speederen  – og kun nødvendigvis med bremsen.  De giver plads til hinanden og fletter sammen i et flow, der får en til at føle, at man bliver båret hen over asfalten – Sammen. Her er der fælleskørsel – fletning – flow – fællesskab i lange 5 sporede baner.

 

Danmark: Har en stærk grænse  for nordkørende trafik. Der skal flettes ind med 40 km i timen før grænsen. Det får ikke den bedste køkultur op i folk. Lastbiler laver blokader for at sætter ego-bilister på plads og biler triller i tomgang over grænsen. Men når først man er kommet igennem flaskehalsen  og har vinket til den stakkels grænsevagt, der i alvorens uniform ikke smiler igen, så er der igen frit flow og en kørekultur, der heldigvis ligner den hollandske mere end den tyske.

 

Og…

Jeg bliver ramt i hjertet hver gang jeg besøger Holland over landets venlige, opløftende og samhørende energi.

Jeg bliver glad om hjertet af at se, at det retfærdige og det karmiske fletter sig sammen i kulturen til et naturligt flow.

Jeg bliver varm i sjælen af at mærke, at grænser og traditionelle værdier kan gå hånd i hånd med innovation og åbenhed for det fremmede (ukendte).

 

….og når man så kommer hjem efter 1600 km på danske, tyske og hollandske motorveje, så glædes jeg så uendelig meget over, at yngste guldet siger:

 

“Se mor. Jeg kan flette en fletning med 5 totter”

…og fingerne fletter afsted, som havde hun gjort det 100 gange før…

Ja, så bliver jeg inderligt glad for, at jeg reflekterede højt over evnen til at flette i flow, om fællesskab og om at tage vare på sine grænser, om god mellemmenneskelig energi og om at kende sin plads i køen.

 

Måske det også kan inspirere dig til at tænke over, hvordan du færdes i køen, i trafikken, i føtex og hvor du ellers har mulighed for at sprede god energi!