Jeg er så priviligeret gennem mit freelance arbejde som familiebehandler, at møde mennesker fra andre verdensdele og kulturelle ophav. Min rejselyst har altid bragt mig langt omkring i verden. Asien og Afrika er besøgt og Religionspsykologi var mit absolutte favoritemne på seminariet – og nok stadig i grunden, når jeg mærker helt efter, måske blot med en fodnote om, at det er i det brede perspektiv mellem det åndelige/religiøse/spirituelle liv og psyken.
Samtidig var et par helt særlige oplevelser på en sommerferie i Bosnien-Hercegovina med til at flette sig ind i min læsning om og forståelse af SPIRAL DYNAMICS. Jeg mindes stadig helt tydeligt følelse af, at sidde på altanen på 10. sal i vores airbnb lejlighed i Sarajevo – der stadig havde ar efter krigen – med en kop morgenkaffe, solopgang i horisonten og en bog i hånden. Bogen handlede om FORANDRINGSPSYKOLOGI og KULTURELLE MEMER og jeg fik både udsigt og indsigt i Sarajevo og dens kulturelle historie og blueprint.
Spiral Dynamics handler kort sagt om at mestre forandringer og beskriver den kulturelle arv som MEMER. Et begreb, som ikke er nemt hverken at begribe eller oversætte, men det indeholder ligesom de grundprægninger, som vi er præget med gennem kultur, religion, samfund og opvækst.
Selv fornemmer jeg det mere som en underliggende energi – et BLUEPRINT – en model af verden, som vi lever og skaber udfra.
Det var det blueprint – det mem – jeg fornemmede ændrede sig, da jeg tilbage i tiden på en rejse i Vietnam. I Nordvietnam kiggede befolkningen på os med dollartegn i øjnene og så snart vi krydsede grænsen til Sydvietnam, blev vi mødt af venlige og milde øjne. Vi var ikke forandret. Det var memet – det kulturelle blueprint – der havde rødder tilbage i både historiske, ideologiske og politiske rødder og som kom til udtryk i de øjne, der så på os.
Det var også det blue-print jeg fornemmede forandrede sig stort set simultant med grænseovergange mellem Thailand og Malaysia.
Og det er jo privilegiet ved at rejse. Man oplever disse memforskelle og det er også det, der foregår, når kulturer mødes og som bør tænkes ind i en enhver terapi ….. Hvilket mem – hvilken model af verden – ser mennesket verden udfra?
Jeg forsøger derfor altid at afklare religiøse, kulturelle og ideologiske memer, for det er afgørende at forstå, hvordan et givent mennesker forstår verden for at kunne vejlede hende eller ham i at forandre og udvikle sig.
Tænk fx på, at det ateistiske menneske tager fuldt og helt ansvar, skyld og lykken på sig selv, hvor andre mere troende mennesker finder dette i relation til en guddommelighed eller det spirituelle mennesker, der tror på, at de selv skaber og dermed har al ansvaret for deres virkelighed og lykke i livet.
Når der opstår konflikter mellem mennesker, nationer eller familiemedlemmer, så er det samtidig ofte et udtryk for, at de opererer ud fra forskellige memer, og konflikten løser sig altid først, når man forsøger at forstå/acceptere – ikke fordømme – forskelligheden.
Hvis du selv er forælder, så kender du det også godt. De kulturelle normer, værdierne i børneopdragelse og niveauet af forældreautoritet er årsagen til mange skænderier om sengetider, uenigheder om man opdrager med konsekvens- eller belønningspædagogik og ikke mindst samtaler om, hvad der er vigtigt i et godt børneliv. Det kræver nysgerrighed og vilje at gå ind i mem-forskellene med et undersøgende mindset fremfor et bebrejdende mindset. Og denne udforskning egner sig nok bedst til at blive gjort i FREDSTID frem for midt i ULVETIMEN eller ved at få hjælp til det, hvis parret / familien ikke magter det selv og konstant ender i de samme konflikter.
Det kræver faktisk en hel det åbenhed at kunne se på det hele udefra, men når memerne italesættes og belyses, så oplever jeg altid at konflikterne falder til ro i en form for tolerance eller accept af forskellighed, når de får hjælp og supervision til at opdage de underspillende memer.
Der er det, familiebehandling handler om – om det er forældre, der ikke forstår deres teenager eller om det er i generationskløften mellem traditionelle etniske familiemedlemmer og dansk integrerede familiemedlemmer.
Forskellen i kulturmemet sætter det igang og familiens trivsel afhænger af alle parters evne og ønske om at være nysgerrige på netop dette.
Måske jeg en dag får forfattet en blog om, hvordan det var at opleve, at der måske nok er fred i Bosnien-Hercegovina, men mem-forskellene lever i bedste velgående. Om hvordan det var at opleve sammensmeltningen af skudhuller, kampklædte politimænd, der fjernede vores bil og udlejeren der anbefalede os at “søge ud af farezonen” og ind i Old Town, hvor memet fra det Osmanniske rige var til at mærke med al tydelighed i skøn samklang med kvinder med alverdens kreative hovedbeklædninger.
En af oplevelserne har jeg dog skrevet om og det var en spændende rejse ind i Projektionens Kraft