For rigtig mange år siden mødte jeg heldigvis “tilfældigvis” fortatter Julie Bruhn Højsgaard til et foredrag. Det blev til et prisværdigt venskab og et fællesskab om at sætte ord på det håndgribelige og subtile i livet.
Julie er en vildt dygtig tekst-kreatør og vi mødtes senere en skøn sensommerdag ved Århusbugten, fordi hun ville hjælpe mig med at sætte ord på terapiens og energiens rum.
Fremtidsterapien havde jeg netop opdaget kraften i.
Egentlig var teksten blevet væk for os begge, men den fandt sin vej tilbage og får hermed lov til at blive genudgivet.
Dette er, hvad Julie forfattede og hendes pen er blot blevet endnu mere skarp gennem årene. Hun er en mester i at fange det ufangelige:
Århusbugten flimrer af bølgernes hvide spidser, som tegner farverige glimt i luften, og jeg slukker for bilradioens musik, for melodien synes at være for trist til den eufori jeg mærker indeni.
Da jeg har parkeret bilen og går ned ad græsbakken kan jeg se Anne Lyngsholms silhuet. En sommer er gået og hun strækker sine ben, som om tæerne vil længere ud mod havet. Jeg kender hende fra terapilokalet. Hun er lifecoach, hypnoterapeut – og nu også en ven.
Hendes knus er varmt. Sommeren har været gavmild mod os begge, skuldrene er nede, og Annes ord flyder let;
-Jeg er begyndt at hjælpe mennesker igennem fremtidsterapi, fortæller hun, og med et strøg lægger hun en brun hårlok om på ryggen.
-Jeg hjælper folk med at slippe det, som ikke længere er gavnligt, fortsætter hun. Mennesker behøver ikke at slæbe rundt på tyngden af sin egen historie. Kunsten er at slippe det som har været, så noget nyt kan ske i den fremtid der venter.
-Det lyder godt, men kan du uddybe det lidt mere? Siger jeg og mærker et drilsk smil på mine læber, for i dag er det Annes tur til at tale.
Hun lægger hænderne fladt på tæppet, hendes hage er spids, men læberne er bløde. Hun kigger på mig og siger:
-Fremtidens visioner skal flytte ind i nuets kraft. Hun rækker ud efter min blog og pen og jeg læner mig mod hende. Her er du, siger hun og tegner en prik. Og her er dine muligheder. Anne tegner krydser rundt omkring den prik på papiret, som skal forestille mig.
-Du, og alle mennesker har en masse muligheder i livet. Hvert minut er dit. Alle dine valg er dine og du kan række ud og skabe muligheder for dig selv – plukke livets frugt, siger hun og tegner streger mellem alle prikkerne på papiret.
-Men, siger Anne, din bagage på ryggen kan føles så tung, at dit udsyn bliver mørkt, og du kan hverken se dine muligheder – eller nå dem, fordi din bagage tynger dig.
Noget kilder på min hånd. En lille edderkop kravler over min håndryg. Den ligner en af de krydser Anne har tegnet på papiret. Stille verfer jeg den ned i græsset. Dens små ben griber blødt om et græsstrå.
Anne giver mig blokken. På papiret har hun tegnet streger mellem den prik, som skal forestille mig og de små krydser. Tilsammen danner de nu tegningen af en blomst.
Anne fortsætter:
-Gennem fremtidsterapi hjælper jeg dig til at mærke fornemmelsen af fremtid, din indre kraft og energi, samt det bløde lys, hvor du svælger i mulighederne, som er dit liv og din saft fra dine frugter. Alt det du drømmer om; tryghed, overskud og frihed lader jeg dig holde i din hånd. Når du er færdig med fremtidsterapi, kender du ikke blot sandheden om dine lyster og dine muligheder, men du ved nu også at alt dette er dit – nu, i fremtiden og for altid, fordi din krop lyser af vished over at fremtiden er lige nu, fordi dine frugter hænger så langt nede, at du blot skal strække dig på tæer, gribe ud. Og, det kan du, når du ikke længere er tynget af din fortid – fordi, den har du og jeg afmonteret dig fra.
-Wow, siger jeg, det lyder vildt!
Vi kigger begge ud over havet. Bølgerne skummer hvidt, hvirvler småsten og tang rundt i strandkanten.
En lille edderkop kravler nu i Annes hår. Jeg tager den forsigtigt og sætter den ned, måske den kan finde sin ven.
Anne følger edderkoppen med øjnene, imens hun siger;
-Som mennesker kan vi lade os fange i vores eget spind. Vores historie kan blive klæbrig, men jeg tror ikke på, at vi mennesker skal være låst i et net, der fanger støv. Det gamle spind skal smides ud, så vi i stedet fanger lysstråler.
Jeg nikker. Jeg har ikke brug for at stille flere spørgsmål, for jeg kender Annes arbejdsrum og jeg har set folk komme der med mørke øjne og gå derfra med et klart blik.
-At komme i fremtidsterapi ved mig handler faktisk mest om nuet. Gribe det nu, vi har sammen og lade det dreje ind på en lys vej, fortsætter Anne med den ro, jeg holder så meget af.
Anne kigger på sit ur. Vores fælles morgenmøde, der var indrammet til en kort stund, er allerede forbi.
Da jeg ser Annes ryg bevæge sig væk, på vej ud i hendes dag, kommer jeg i tanke om den melodi, som jeg i morges længtes mod.
Musikken strømmer allerede igennem mig, da jeg tilbage i bilen sætter musiknummeret på. Jeg skruer op; forsangeren i Coldplay synger, trommens beat følger en takt og bassen hjælper med resten. En sang jeg har lyttet til før, går nu pludselig renere igennem.
Jeg smiler. For, det er det Anne kan – skabe lufthuller til mit indre, så budskabet endelig kan nå frem:
“Turn your magic on/ To me she’d say/ Everything you want’s a dream away/ Under this pressure, under this weight/ We are diamonds”.
Du kan læse mere om Julie og hendes arbejde med formidling lige her: https://www.juliebruhn.dk og du kan med stor fornøjelse også læse hendes bog “Kære verden – jeg er blevet mor” og lytte til hendes podcasts om livet som mor.