Metode 1:
Sørg for, at de ord du tænker med er:
- positive
- nutidige
- opløftende
- rene
- sande
Fjern ord som: ikke, aldrig, altid
Hop ud af fortiden: brug nutid
Tænk hjemme fra dig selv: Brug “jeg” – ikke “man” i dine tanker
Vær ærlig: Sandheden er alligevel stærkest – ingen undskyldninger, bortforklaringer, hovedsnak. Ned i hjertet og mærk sandheden.
Metode 2:
Hvis noget ikke helt går som det skal, hvis du er i dårligt humør, mangler energi, så sæt dig stille ned og lyt til det tankemylder, der køre rundt i dit hoved. Lyt med nysgerrighed – undgå at styre tankerne. Hvad er det egentlig de siger? Hvilken følelse ligger til grund for tanken?
”Først når man finder sandheden – kan man finde en løsning” har min yngste datter Ivora sagt, da hun var 5 år
Og det er præcis, hvad du skal gøre.
Bliv ved med at lytte til du mærker, at du har nået sandheden – det føles som en ubeskrivelig lettelse at nå ind til sandhedens kernen af et tankesæt. Du er ikke i tvivl, når du har fundet kimen til de negative tanker. Du vil mærke energien strømme igen i din krop og at noget bliver sat fri.
Metode 3:
Få hjælp: Hvis du ikke kan få hul på bylden selv!
Uanset metode (alene eller med hjælp), så gør jævnligt rent i dine tanker, ligesom du gør rent i dit hus for at kunne opretholde en rimelig hygiejne i dit hjem.