Det er ligesom om det gennemsyrer tiden…..
En dyb længsel efter at kunne være sig selv.
Ikke bare at ville – men at KUNNE være sig selv.
Med alle drømme, talenter, egenskaber, behov, tanker og følelser.
At KUNNE være autentisk handler først og fremmest om mod.
Mod til at…..
At turde vise verden, hvem vi i virkeligheden er.
At turde vægte egne behov over andres behov.
At turde smide maskerne, forsvarsmekanismerne og stå frem med vores klareste eksistens.
At turde lytte til og følge sin sjæl hvisken frem for egoets behov for “at passe ind i” andres forventninger
At turde tage sin identitet op til overvejelse – og ændre det, der ikke er i harmoni med din autentiske identitet.
Jeg har hørt den gentagne gange på briksen hen over sommeren.
- “Jeg er bange for at står i mit eget klare lys”
- “Jeg er bange for, hvad andre tænker om mig”
- “Jeg ved ikke, hvem jeg i virkeligheden er”
Jeg har fornemmet følelsen i mit terapeutiske nærvær.
- Smerten i ikke helt at turde være sig selv
- Et bryst der snørrer sig sammen
- En tung kvælende energi
- En angst for at miste energien, når andre skjuler deres misundelse og usikkerhed gennem kritik, nedværdigelse, latterliggørelse og mistro
Jeg har set forandringen i menneskers fremtoning, når de slap behovet for at tilpasse sig andre.
- Et forkrampet ansigt, der åbner sig og fyldes med smil og glæde
- En krop, der kryber ind i rummet og går rank ud igen.
- Øjne, fyld med tristhed og håbløshed, der går ud med klarhed og vilje
- Stemmer, der pludselig tør vise, hvem de er med tydelig artikulation og volumen
- Fødder og ben, der holder mennesket fast i sin egen eksistens og emmer af viljekraft og står ved sig selv.
- Skuldre, der sænker paraderne og slipper brystet og halsen fri
- Åndedrag, der først sukker af lettelse og derefter ånder livet ind
Jeg er selv blevet hårdt prøvet hen over sommeren med den store eksamen i sensommeren.
- Den var bogstavelig talt ved at kvæle mig
- Jeg følte, jeg havde mistet mit fodfæste
- Det, der før var meningsfuldt – var det pludselig ikke mere
- Folk gik bag min ryg og stjal af min livsenergi
- Jeg var der og var der alligevel ikke.
Men så en dag fandt jeg modet og sagde STOP.
Jeg havde fået nok.
Jeg ville have min glæde, min energi, mit gode helbred og min hørelse tilbage
Jeg tog ansvar og fik hjælp til det, jeg ikke selv kunne komme ud af.
Jeg begyndte og fokusere på fremtiden, det jeg ville, det jeg kunne, den jeg dybeste set er.
Jeg begyndte at forholde mig til, at identitet ikke er noget vi ER.
Det er noget vi kan VÆLGE at være.
Det kan ændre sig gennem livet – i takt med at vi modnes som mennesker.
Det, der før var værdifuldt og meningsfuld er det pludselig ikke mere.
Et nyt eventyr åbner sig og folder sine potentialer ud
Et gammelt kapitel lukker sig ærbødigt for det nye.
Forandring – er den del af det at være menneske
At levet et autentisk liv handler om at KUNNE leve med dette vilkår…..
…..og uanset hvad det bringer med sig
…..altid at KUNNE og TURDE være dig selv i det!
Da jeg åbnede mig for forandringer – fandt jeg igen mig selv.