Der tikker et foto ind på min telefon af en skøn kvinde – Annette – der stolt og storsmilende holder en lille frø i hånden. Jeg jubler med hende. Jeg ved hvilken smerte af panik, angst og koldsved hun oplevede blot ved at stå inde i køkkenet hjemme hos hende selv og se en lille uskyldig frø hoppe rundt ude i haven. Og hun har mange frøer, hvor hun bor, ude på landet med masser af skønne vandhuller og dermed frøer i overflod. Det var nødvendigt at få gjort noget ved denne lammende og fuldstændige irrationelle FOBI, hvis hendes hverdag ikke skulle være et dagligt angreb af panikanfald i hele frøsæsonen.
Og ja. Du er måske heller ikke vild med frøer, edderkopper eller mus. Du går måske i baglås eller får et anfald af panikangst – som man gør, når man har en fobi – over når noget andet (=X) bevæger sig indenfor dit synsfelt eller en bestemt lyd banker på din trommehinde!
En fobi er kendetegnende ved, at man får panik- og angstsymptomer, når man udsættes for helt specifikke ting eller situationer, som ikke udgør nogen reel fare.
Det kan være bakterier, elevatorer, store rum/pladser, frøer, hunde, edderkopper, kogte kartofler, bestemte lyde, dufte….. Du kan selv fortsætte listen.
Annette havde overhovedet ikke angst for dyr generelt – dyr er sågar hendes dagligdag – og med fornuften kunne hun sagtens se det fuldstændige irrationelle i denne angst, men hun kunne ikke styre den.
Men reaktionen på synet af frøer var prompte og kørte på automatpilot. Den var fuldstændig uden for Annettes fornufts og viljes magt at styre.
Og det er præcis det, en fobi handler om, og det er faktisk underordnet, hvad man specifikt har en fobi for.
Der ligger ALTID en TRAUMATISK oplevelse bag.
Din hjerne er (engang) blevet kodet til at reagere i overlevelsesmode og sprøjte kamp/flugt hormoner ud i kroppen, så du kan eliminere eller flygte fra “faren”. Det kan også være, at hjernen valgte at lamme dig og skabe en chok/frysreaktion. Det er for så vidt underordnet. Hormonkodningen er indlært!
Der var sikkert en god grund til reaktionen dengang, da du blev udsat for X (det i fobien, du specifikt er bange for)
Problemet er bare, at hvis denne reaktion aldrig bliver aflært, så vil du opleve den igen og igen og igen – på evig repeat – hver gang du udsættes for X.
Fordi din ur-hjerne reagerer på indlært fare!
Så synet, lugten, lyden, følelsen, smagen eller stemningen af X vil altid skabe denne overlevelsesreaktion – indtil du får omkodet din hjerne til bare at se X som en frø, en kogt kartoffel, en hund eller et rum med fire vægge…..
Der er en TRAUME-HISTORIE bag og det er den, vi skal have fat i terapeutisk for at “opløse” din fobi. Og den kan ligge godt gemt i underbevidstheden, men den er der!
Så alt det Annette og jeg gjorde var, at hun lagde sig på briksen og gennem hypnoterapien fik vi kaldet minderne frem om dengang hun var 6 år og havde en meget traumatisk oplevelse med en masse frøer, der lå døde med deres blege ben opad. Ikke et rart syn for en, der elsker dyr. Oplevelsen havde sat sig i hende, som et evigt vogtende blueprint om, at frølår betyder død.
Så vi arbejdede med at farve og omkode historien (og det specifikke syn af frølår) og løsne den stakkels 6 åriges angst i nervesystemet.
Og i ugerne efter fik jeg tilsendt opdateringer på, at Annette nu kunne se på frøerne inde fra køkkenet uden at gå i panik. Hun sendte fotoet, hvor hun stod med en sød lille frø i hænderne og efterhånden kunne hun også berette, at hun kunne flytte frøer fra et vandhul til et andet.
Jeg forventede ikke, at hun sendte et foto, hvor hun kyssede en frø. Men jeg er sikker på, at hun mærker den positive forandring, ligesom i eventyret, hvor prinsessen kysser frøen, og den bliver til en smuk og skøn prins!
Så hvis du gerne vil kysse din fobi farvel, så handler det blot om, at lægge dig på briksen og få hjælp til at finde traumet og få REFRAMED oplevelsen til en angstfri version.
Lade frøen blive til en prins, så at sige!
Jeg guider dig gerne på rejsen og har gennem tiden fjernet alverdens fobier gennem én enkelt hypnoterapisession.
Og Annette…… Hende, Frøerne, Køerne og Alpacaerne, kan du besøge og gå tur med på Myllerup Østergård tæt ved Gudenåens udspring på hendes unikke Alpaca-farm.