De sidste måneder har været noget tunge og sørgmodige i energien.
November var dyster, mørk og håb-løs.
December fortsatte sin rute ind og ned i mørket, underskud og tung klæbrig mørk energi
Jeg fornemmede, at for at komme ud af det skulle jeg lægge ALLE mine kræfter i.
Flere kræfter end jeg plejer at skulle lægge i.
Jeg blev endnu engang testet (eller måske rettere trænet i) at finde lyset i mørket.
At finde gaven i lidelsen
At finde guldet i skidtet
At finde hjerteenergien i juletravlheden
At bryde med mit negative karma og genfinde det gode.
At stoppe mine indre fortællinger om, at jeg ikke var god nok….
En ting er at være godt til at hjælpe andre til det, noget andet er at finde det selv.
Men det lykkedes mig…..
En tredjedel inde i december
Jeg trykkede på STOP knappen (den kan du snart læse mere om i mit Månedsmagasin)
…og så tvang jeg mig selv til KUN at tænke
– gode tanker
– kærlige tanker
– taknemmelige tanker
– tålmodige tanker
– barmhjertige tanker
Og en dag stod jeg så og underviste i Buddhismen
En dag, hvor en hollandsk bekendt skulle have fortaget eutanasi (aktiv dødshjælp)
En dag, hvor tårene løb ned af kinderne på vej til arbejde.
En dag, hvor jeg nær havde taget livet af en smuk hjort på den mørke landeveje.
En dag, hvor mit skrig var lige så højt som bremserne på bilen, da hjorten sprang for livet.
Den dag valgte jeg at gøre det samme:
Springe ud i livet.
Stoppe lidelsen.
Sætte mig ud over den.
Vælge det positive fokus
Forbinde mig med mig selv igen
og tillade den forandring, som jeg følte var på vej,
at træde ind i mit liv
Det tillod jeg, selvom jeg var rystende bange for
– det ukendte
– det nye
– mit potentiale
– at slippe det velkendte
– at gå ud af tryghedszonen
Og i det jeg gjorde det, begyndte magien igen at ske.
Synkroniciteten vente tilbage
Flowet tog fart
Gode ting skete for mig
Den kærlige energi levede igen i mit parforhold og familieliv
Der kom ro på økonomien
…. og lidelsen og mørket var som forsvundet som dug for solen.
Jeg følte mig afklaret i at lukke én dør
– for at lade en anden åbne sig.
Jeg følte mig klar og bevidst i mine valg
– også de fravalg jeg var nødt til at tage!