Menu Luk

Om at have mod til at følge sit flow

Jeg har den sidste tid mødt en del af mine gamle kolleger og andre mennesker, der samlet set synes at det var vildt modigt af mig at skifte mit skolelærerarbejde ud med at gå efter en ny uddannelse og et fag, jeg brænder for (frem for at brænde ud).

Nu havde jeg ikke det store valg.
JEG kunne ikke mere.
Der var ikke meget mere krudt i mig end asken efter et uddødt bål.

Min intuition, men sjæl, min inderste kerne havde andre planer med mig.

Da jeg erkendte dette – og accepterede dette – så åbnede der sig et flow af synkronicitet og intuitive handlinger, som har ført mig direkte (og i grunde ret ubesværet) til her, hvor jeg er i dag.

Med et arbejde jeg elsker.
Med tid og overskud til mine børn.
Med en dagligdag, der passer til mit sensitive sind.
Med en tillid til at livet altid vil mig (og dig) det godt.

Jeg kender ikke DIN vej, men jeg ved hvordan jeg fandt min og det gjorde jeg ubetinget ved – hver dag – at lytte til min INTUITION og lytte til om den vej jeg gik var let og ubesværet eller fyldt med forhindringer.

Jeg gik med FLOWET og den lette ENERGI
Mødte jeg modstand vidste jeg at jeg var på afveje og måtte i stilhed lytte til mit livs GPS – min intuition.

Og MODET.
Det kom hen ad vejen 🙂